Hop til indhold
Hvor bruges pengene

Begreber og ordbog

En alfabetisk oversigt over de offentlige finans-begreber, der bruges andre steder på siden. Klik på et understreget ord rundt omkring, så lander du her ved den relevante forklaring.

Listen indeholder 28 begreber. Se også metode og originalkilder.

A

aktstykkeogså: aktstykker, bevillingssag, bevillingssager

En ministers ansøgning til Finansudvalget om bevillingsmæssig tilslutning.

Kan blandt andet handle om udgifter, garantier eller omplaceringer. En godkendelse er ikke dokumentation for en faktisk udbetaling. Se afgørelsen og originaldokumentet.

Metode og kildegrundlag

anlægogså: anlaeg, anlægsudgifter

Udgifter til investeringer som bygninger og veje.

Et stort anlægsprojekt kan få en kommunes udgifter til at svinge fra år til år.

Metode og kildegrundlag

B

bevillingogså: bevillinger

Tilladelse til at disponere over offentlige midler.

En bevilling kan være ændret af senere beslutninger. Derfor viser siden bevillinger og regnskab hver for sig.

Metode og kildegrundlag

bloktilskud

Generelt statsligt tilskud til kommuner eller regioner.

Overførslen kan optræde i flere myndigheders regnskaber. Statens og kommunernes beløb må derfor ikke blot lægges sammen.

Metode og kildegrundlag

bruttoudgiftogså: bruttoudgifter

Udgift før modregning af tilknyttede indtægter.

Kommunesiderne bruger REGK11, arten Udgifter i alt. Det er ikke den del, der alene finansieres af kommunens egne skatteindtægter.

Metode og kildegrundlag

budget

En plan for indtægter og udgifter.

Den vedtagne finanslov er statens oprindelige budget. Samlet bevilling i statsregnskabet omfatter også tillægsbevillinger.

Metode og kildegrundlag

C

COFOG

International inddeling af offentlige udgifter efter formål.

De 10 hovedområder bruges i Danmarks Statistiks OFF29. Underområderne er allerede med i deres hovedområde og må ikke lægges oveni.

Metode og kildegrundlag

D

DAU

Statens drifts-, anlægs- og udlånsopgørelse.

En bestemt opgørelsesmetode i finansloven og statsregnskabet. Den er ikke det samme som OFF29 eller statens samlede betalinger. Den viste hovedoversigt holder genudlån, beholdningsbevægelser og gældsafdrag udenfor.

Metode og kildegrundlag

driftogså: driftsudgifter

Løbende udgifter, for eksempel løn, indkøb og overførsler.

På kommunesiderne vises drift og anlæg hver for sig.

Metode og kildegrundlag

DSTogså: Danmarks Statistik

Danmarks Statistik.

Den danske statistikmyndighed og kilde til de nationale og kommunale opgørelser på siden.

Metode og kildegrundlag

E

estimat

Et beregnet eller vurderet beløb med usikkerhed.

Et estimat skal mærkes tydeligt og ledsages af metode og antagelser. Det må ikke fremstå som et verificeret regnskabstal.

Metode og kildegrundlag

F

faste priser

Beløb omregnet til et fælles års prisniveau.

Bruges til at tage højde for inflation. Siden angiver basisåret. Korrektionen siger ikke i sig selv noget om servicekvalitet eller produktivitet.

Metode og kildegrundlag

finanslovogså: finansloven, finanslove

Loven med statens årlige budget.

Kommunernes og regionernes egne budgetter indgår ikke som selvstændige regnskaber i finansloven. Statens overførsler til dem kan indgå.

Metode og kildegrundlag

FOLK1A

Statistikbankens befolkningstal ved kvartalets begyndelse.

Udgifter pr. indbygger bruger befolkningen 1. januar i samme år som regnskabet, ikke den seneste befolkning fra et andet år.

Metode og kildegrundlag

H

hovedkontoogså: hovedkonti

En kategori i en kontoplan.

På kommunesiderne er hovedkonti de overordnede områder 0–6. I statens kontoplan betyder hovedkonto et mere detaljeret niveau under paragraffen. De to inddelinger må ikke sidestilles.

Metode og kildegrundlag

K

konsolideringogså: dobbelttælling

Fjernelse af interne overførsler i en samlet opgørelse.

Ellers kan de samme penge tælles både hos den myndighed, der giver et tilskud, og hos den, der bruger det. Brug OFF29 til det samlede nationale overblik.

Metode og kildegrundlag

L

løbende priserogså: årets priser, nominelle priser

Beløb i det pågældende års kroner.

Også kaldet årets priser eller nominelle priser. En stigning over tid kan skyldes inflation.

Metode og kildegrundlag

M

manglende data

Oplysninger, der ikke er tilgængelige eller verificerede.

Vises som Ikke oplyst eller null, aldrig automatisk som nul kroner. Tomme poster i statens hovedoversigt markeres særskilt som Ingen post i kilden.

Metode og kildegrundlag

N

nettoudgiftogså: nettoudgifter

Udgift efter modregning af de indtægter, som opgørelsen omfatter.

Hvilke indtægter der modregnes, afhænger af regnskabets definition. Statens DAU-opgørelse kan indeholde nettoførte poster.

Metode og kildegrundlag

O

OFF29

Statistikbankens tabel over offentlige udgifter efter formål.

Overblikket bruger hele den offentlige forvaltning og service, alle udgifter og konsoliderede tal. Offentligt ejede virksomheder er ikke nødvendigvis med i denne afgrænsning.

Metode og kildegrundlag

P

paragrafogså: paragraffer

Et hovedafsnit i finansloven, ofte et ministeriums område.

Der er også fællesposter for blandt andet renter og skatter. Et ministeriums beløb er ikke nødvendigvis hele den offentlige udgift til et emne.

Metode og kildegrundlag

pr. indbygger

Samlet beløb delt med antallet af indbyggere.

Et sammenligningstal, ikke en personlig regning. Forskelle i alder, opgaver, sociale forhold og anlægsprojekter kan forklare forskelle mellem kommuner.

Metode og kildegrundlag

PRIS8

Statistikbankens årlige forbrugerprisindeks.

Historiske kommunetal i faste 2023-priser beregnes som årets beløb × indeks i 2023 / indeks i regnskabsåret. Indekset måler almindelig prisudvikling, ikke den offentlige sektors særlige omkostninger.

Metode og kildegrundlag

R

REGK11også: REGK

Statistikbankens kommunale regnskaber efter kommune og kontoplan.

Siden bruger udgifter i alt, drift og anlæg, fordelt på kommuner og hovedkonti 0–6. Kildens 1.000 kr. omregnes til mio. kr. ved at dividere med 1.000.

Metode og kildegrundlag

regnskab

Opgørelsen over bogførte indtægter og udgifter.

Regnskab viser ikke i sig selv, om pengene er brugt effektivt. Statistik kan desuden blive revideret.

Metode og kildegrundlag

ressortomlægning

Flytning af opgaver mellem ministerier.

Kan ændre et ministeriums beløb uden en tilsvarende ændring i aktiviteten. Vær derfor forsigtig med sammenligninger over tid.

Metode og kildegrundlag

S

statsregnskabogså: statsregnskabet

Statens regnskab for et afsluttet finansår.

Fremlæggelse af regnskabet og Folketingets endelige godkendelse er forskellige begivenheder. Den anvendte udgave og kilde fremgår på siden om statens penge.

Metode og kildegrundlag

T

tillægsbevillingogså: tillægsbevillinger

En ændring af den oprindelige bevilling.

Finansudvalgets tilslutning til aktstykker kan give grundlag for ændringer, der optages på tillægsbevillingsloven. Læg ikke automatisk bevillinger og aktstykker sammen.

Metode og kildegrundlag