Folkebiblioteker
Drift af kommunens folkebiblioteker, personale, bogindkøb, lokaler, IT-systemer. Dækker både fysiske biblioteker og digitale bibliotekstilbud.
Officielt navn (DST): 3.32.50 Folkebiblioteker - Hovedkonto: 3 Undervisning og kultur
Hovedtal
2025, samlet
3,1 mia. kr.
2025, per indbygger
512 kr.
2016 til 2025, nominel ændring
+0,7 %
Udvikling de seneste 10 år (landstotal)
Alle 98 kommuner lagt sammen. Tallene er bruttoudgifter i løbende priser, baseret på DST REGK31.
Samlet udgift
mia. kr. per år, løbende priser
Per indbygger
kr. per dansker per år
Årstal: drift og anlæg
Rådata for hver årgang. Skærmlæser- og kopi-venlig version af graferne ovenfor.
| År | Drift (mio. kr.) | Anlæg (mio. kr.) | Total (mio. kr.) | Per dansker |
|---|---|---|---|---|
| 2007 | 2.757 | 78 | 2.835 | 520 kr. |
| 2008 | 2.803 | 68 | 2.870 | 524 kr. |
| 2009 | 2.887 | 127 | 3.014 | 547 kr. |
| 2010 | 2.913 | 184 | 3.097 | 560 kr. |
| 2011 | 2.793 | 325 | 3.118 | 561 kr. |
| 2012 | 2.793 | 440 | 3.233 | 579 kr. |
| 2013 | 2.785 | 592 | 3.377 | 603 kr. |
| 2014 | 2.771 | 602 | 3.373 | 599 kr. |
| 2015 | 2.762 | 410 | 3.171 | 560 kr. |
| 2016 | 2.773 | 276 | 3.049 | 534 kr. |
| 2017 | 2.782 | 178 | 2.960 | 515 kr. |
| 2018 | 2.779 | 112 | 2.890 | 500 kr. |
| 2019 | 2.749 | 91 | 2.840 | 489 kr. |
| 2020 | 2.745 | 61 | 2.806 | 482 kr. |
| 2021 | 2.740 | 55 | 2.795 | 479 kr. |
| 2022 | 2.862 | 71 | 2.933 | 499 kr. |
| 2023 | 2.869 | 107 | 2.975 | 501 kr. |
| 2024 | 2.925 | 46 | 2.971 | 498 kr. |
| 2025 | 3.005 | 65 | 3.070 | 512 kr. |
Top 10 og bund 10 kommuner: data ikke tilgængelig
Per-kommune-data fra DST REGK31 indeholder kun de 15 største udgiftsposter per kommune. Område 3.32.50 (folkebiblioteker) ligger uden for top 15 i de fleste kommuner. Vi viser ikke en sammenligning på så få datapunkter.
Sammenligning på tværs af peer-grupper
Kommuner sammenlignes typisk i fire størrelses-grupper, fordi stordriftsfordele påvirker udgiftsniveauet. Når per-kommune-data er indlæst, vil her stå gennemsnit og spænd per gruppe.
Små kommuner (<25.000 indb.)
Eksempler: Læsø, Samsø, Fanø, Ærø, Langeland
Mellem kommuner (25-60.000 indb.)
Eksempler: Holbæk, Skive, Hjørring, Frederikshavn
Store kommuner (60-150.000 indb.)
Eksempler: Esbjerg, Randers, Vejle, Silkeborg
Mega kommuner (>150.000 indb.)
Eksempler: København, Aarhus, Aalborg, Odense
Outliers og overraskende tal
Når per-kommune-data er indlæst, vises her stikprøver af tal der skiller sig ud - fx kommuner der bruger 3-4 gange landsgennemsnittet eller pludselige hop mellem år. Vi præsenterer dem neutralt med link til kommunens budgetdokument, så du selv kan vurdere om der er en god forklaring (befolkningssammensætning, anlægsinvestering, regnskabsteknik) eller noget værd at undre sig over.
- Eksempel på indtil-videre observation på landstal: drift udgjorde 98 % af samlede udgifter til folkebiblioteker i 2025.
- Per-kommune-outliers er endnu ikke beregnet - kræver områdeniveau per kommune fra DST REGK31.
Kilder og bemærkninger
Datakilde: DST REGK31 (Kommunale regnskaber per funktion), 'Hele landet'. Enhed: mio. kr. i løbende priser (drift + anlæg, brutto).
- Tal er kommunesektorens samlede udgift på den valgte funktion på landsplan.
- Per-indbygger er beregnet ud fra DST HISB3 (befolkning 1. januar).
- Per-kommune-fordeling er ikke tilgængelig endnu - REGK31-eksporten dækker kun 'Hele landet'. Top/bund-ranking kommer når per-kommune-data er loadet.
- Drift + anlæg = brutto. Indtægter modregnes ikke (det ville give et helt andet billede på fx havne og parkering).
Område 3.32.50 stammer fra Indenrigsministeriets autoritetskontoplan (teknisk kaldet en "funktion") og er den finest mulige inddeling i de kommunale regnskaber.