Folkeskoler
Drift og anlæg af kommunens almindelige folkeskoler. Løn til lærere og pedeller, bygninger, undervisningsmateriel. Ikke SFO (5.25.15), specialundervisning (3.22.08) eller privatskoletilskud (3.22.10).
Officielt navn (DST): 3.22.01 Folkeskoler - Hovedkonto: 3 Undervisning og kultur
Hovedtal
2025, samlet
48,9 mia. kr.
2025, per indbygger
8.160 kr.
2016 til 2025, nominel ændring
+20,2 %
Udvikling de seneste 10 år (landstotal)
Alle 98 kommuner lagt sammen. Tallene er bruttoudgifter i løbende priser, baseret på DST REGK31.
Samlet udgift
mia. kr. per år, løbende priser
Per indbygger
kr. per dansker per år
Årstal: drift og anlæg
Rådata for hver årgang. Skærmlæser- og kopi-venlig version af graferne ovenfor.
| År | Drift (mio. kr.) | Anlæg (mio. kr.) | Total (mio. kr.) | Per dansker |
|---|---|---|---|---|
| 2007 | 32.407 | 2.433 | 34.840 | 6.396 kr. |
| 2008 | 33.455 | 2.592 | 36.047 | 6.583 kr. |
| 2009 | 34.684 | 3.160 | 37.844 | 6.867 kr. |
| 2010 | 34.578 | 3.781 | 38.359 | 6.930 kr. |
| 2011 | 33.491 | 3.634 | 37.125 | 6.676 kr. |
| 2012 | 33.513 | 3.987 | 37.500 | 6.719 kr. |
| 2013 | 32.855 | 3.621 | 36.476 | 6.510 kr. |
| 2014 | 35.275 | 3.626 | 38.901 | 6.913 kr. |
| 2015 | 36.590 | 3.315 | 39.905 | 7.050 kr. |
| 2016 | 37.157 | 3.536 | 40.693 | 7.130 kr. |
| 2017 | 37.787 | 3.654 | 41.441 | 7.208 kr. |
| 2018 | 38.172 | 3.703 | 41.874 | 7.243 kr. |
| 2019 | 38.304 | 3.729 | 42.033 | 7.240 kr. |
| 2020 | 38.652 | 4.076 | 42.728 | 7.338 kr. |
| 2021 | 39.825 | 3.720 | 43.545 | 7.456 kr. |
| 2022 | 41.134 | 3.951 | 45.085 | 7.677 kr. |
| 2023 | 41.855 | 3.897 | 45.752 | 7.711 kr. |
| 2024 | 43.642 | 3.933 | 47.575 | 7.981 kr. |
| 2025 | 44.788 | 4.112 | 48.900 | 8.160 kr. |
Top 10 og bund 10 kommuner (per indbygger)
Kommer når per-kommune-data er indlæst ind. REGK31-eksporten dækker for nuværende kun "Hele landet" - vi har endnu ikke indlæst de 98 enkeltkommuners regnskaber på funktionsniveau.
Top 10 - højest per indbygger
Hvilke kommuner bruger mest på folkeskoler per borger?
Bund 10 - lavest per indbygger
Hvilke kommuner bruger mindst per borger?
Sammenligning på tværs af peer-grupper
Kommuner sammenlignes typisk i fire størrelses-grupper, fordi stordriftsfordele påvirker udgiftsniveauet. Når per-kommune-data er indlæst, vil her stå gennemsnit og spænd per gruppe.
Små kommuner (<25.000 indb.)
Eksempler: Læsø, Samsø, Fanø, Ærø, Langeland
Mellem kommuner (25-60.000 indb.)
Eksempler: Holbæk, Skive, Hjørring, Frederikshavn
Store kommuner (60-150.000 indb.)
Eksempler: Esbjerg, Randers, Vejle, Silkeborg
Mega kommuner (>150.000 indb.)
Eksempler: København, Aarhus, Aalborg, Odense
Outliers og overraskende tal
Når per-kommune-data er indlæst, vises her stikprøver af tal der skiller sig ud - fx kommuner der bruger 3-4 gange landsgennemsnittet eller pludselige hop mellem år. Vi præsenterer dem neutralt med link til kommunens budgetdokument, så du selv kan vurdere om der er en god forklaring (befolkningssammensætning, anlægsinvestering, regnskabsteknik) eller noget værd at undre sig over.
- Eksempel på indtil-videre observation på landstal: drift udgjorde 92 % af samlede udgifter til folkeskoler i 2025.
- Per-kommune-outliers er endnu ikke beregnet - kræver funktion-niveau per kommune fra DST REGK31.
Kilder og bemærkninger
Datakilde: DST REGK31 (Kommunale regnskaber per funktion), 'Hele landet'. Enhed: mio. kr. i løbende priser (drift + anlæg, brutto).
- Tal er kommunesektorens samlede udgift på den valgte funktion på landsplan.
- Per-indbygger er beregnet ud fra DST HISB3 (befolkning 1. januar).
- Per-kommune-fordeling er ikke tilgængelig endnu - REGK31-eksporten dækker kun 'Hele landet'. Top/bund-ranking kommer når per-kommune-data er loadet.
- Drift + anlæg = brutto. Indtægter modregnes ikke (det ville give et helt andet billede på fx havne og parkering).
Funktion 3.22.01 stammer fra Indenrigsministeriets autoritetskontoplan og er den finest mulige inddeling i de kommunale regnskaber.